© Ulvsborgens Venner, Toftholmvej 66. 4550 Asnæs
Ulvsborgens Venner   Støtteforening til Ulvsborg Historisk Værksted
Hvem skal jeg være? Der er i princippet frit valg, når man skal vælge hvem man vil være. Men det er ofte en god ide at starte som træl, dvs i en enkelt grå/brun/plantefarvet hør eller ulddragt. Det kræver ikke så meget af dragten og et minimum af udstyr. Samtidig giver det dig tid til at vælge og søge lidt rundt i de forskellige håndværk, så det hele kommer til at passe sammen. Samfundet bestod ikke kun af adelsfolk og riddere… så det nytter ikke at bære adelsdragt, hvis man gerne vil lave mad eller arbejde med sit håndværk. Vi arbejder på mere materiale, så det bliver let at finde rundt i hvad man bruger til hvad. Det første udstyr kan begrænses til en naturfarvet hørdragt en trætallerken en træske et lerkrus
Søg kilder Det er god skik at have mindst to valide kilder når, man skal anskaffe sig nyt udstyr. Det kan betale sig at spørge sig for og undersøge grundigt, hvad der passer til tidsperioden og geografien. Der er masser af hjemmesider der tilbyder vikinge- og middelalderudstyr, men de kan være af ganske svingende kvalitet og den historiske korrekthed temmelig uvis.
Lidt om middelaldermad Mad i middelalderen behøver ikke være kompliceret eller svært. Der er masser af muligheder for at sammensætte et godt og meget lækkert måltid, der kan indgå som en del af formidlingen på Ulvsborg.